Manden var netop blevet afleveret af en taxa på Østergade tæt ved sin bopæl og var på vej over kørebanen, da en 19-årige kvinde dukkede op i en personbil.
- Han bliver påkørt og dræbt på stedet. Der er ingen mistanke om, at hun har kørt for stærkt ved ulykken, men en bilinspektør skal fastslå køretøjets hastighed, siger vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet har afhørt den chokerede 19-årige bilist efter ulykken, og der var intet tegn på, at hun var påvirket af alkohol.
- Hun var fuldstændig ædru, fastslår Søren Strægaard.
Den 41-årige boede alene på bopælen tæt ved ulykkesstedet, men hans pårørende er underrettet, oplyser vagtchefen.
En lignende ulykke fandt sted sent lørdag aften ved Tommerup på Fyn, hvor en 36-årige kvinde blev påkørt og dræbt på stedet.
Kvinden kom gående på kørebanen i retning mod forsorgshjemmet Store Dannesbo, hvor hun ville søge ly for natten, men få hundrede meter før hun kom frem, blev hun ramt af en personbil med 80 kilometer i timen. Heller ikke her var føreren af bilen påvirket af alkohol.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde