41-årig portugiser dør efter arbejdsulykke ved Give
En er død, og to er i livsfare efter en eksplosion på en vindmøllefabrik onsdag, skriver Vejle Amts Folkeblad.
En 41-årig mand er død, og to andre er stadig i livsfare efter en eksplosion på en vindmøllefabrik i Svindbæk ved Give.
Det oplyser Stig Simonsen, som er vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, til Vejle Amts Folkeblad.
I alt fire mænd kom onsdag til skade i en arbejdsulykke på fabrikken, hvor de fik forbrændinger.
- Der er endnu ikke klarhed omkring, hvad der har forårsaget arbejdsulykken og den følgende forbrænding af de fire personer. Det vil undersøgelser på stedet nu forsøge at afdække, skrev politiet i en pressemeddelelse onsdag formiddag.
En mand - som ifølge Vejle Amts Folkeblad er 52 år gammel, er uden for livsfare.
Den afdødes pårørende er underrettet.
Både den afdøde og de to mænd i livsfare er portugisere ifølge Vejle Amts Folkeblad. Personerne i livsfare er ifølge mediet en 31-årig og en 44-årig mand.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub