En 41-årig mand i Esbjerg fængsles i fire uger for vold efter de grove paragraffer, efter han har tæsket sin 26-årige ekskæreste og skudt hende i ryggen med et luftgevær.
Politiet blev alarmeret, da kvinden ankom til den lokale skadestue ved ottetiden torsdag aften.
Før hun var blevet skudt, havde manden også givet hende tæsk, lyder det.
- Hun er blevet ramt ramt i ryggen af hagl fra et luftgevær, og så har hun formeligt fået slag med en baseballkølle, fortæller vicepolitiinspektør Bent Thuesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Hun har fået et hagl, der havde sat sig fast i hendes lunge. Men hendes tilstand er stabil, og hun er ikke i livsfare, tilføjer Bent Thuesen.
Kvinden havde også mærker efter slag fra den 41-årige mand.
Politiet anholdt den formodede gerningsmand torsdag aftenen, og han har overnattet i arresthuset.
Årsagen til det voldelige optrin er endnu ukendt.
Manden, som er kendt af politiet i forvejen, har tilsyneladende været voldelig over for kvinden gennem en længere periode.
Retsmødet blev afholdt for lukkede døre. Politiet har derfor ikke yderligere informationer i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde