42-årig fængslet for voldtægt af datter i Mørke
En 42-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Randers torsdag for seksuelle overgreb på sin datter over en længere periode i hjemmet i Mørke på Djursland, oplyser Østjyllands Politi.
Overgrebene består ifølge sigtelsen ved fuldbyrdet samleje med datteren fra 2011 til oktober 2013. Datteren var omkring fem år, da overgrebene ifølge politiet begyndte.
- Faren er sigtet for at vise pornofilm og efterfølgende have haft samleje med datteren, siger anklager Jeanni Andreeva til Ritzau.
Den 42-årige far nægter sig skyldig, og han har taget betænkningstid i forhold til at klage over varetægtsfængslingen.
Grundlovsforhøret ved Retten i Randers blev holdt for lukkede døre, og politiet har derfor ikke flere oplysninger i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned