42-årig kvinde stikker sin kæreste ned med kniv i Thy
Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en 42-årige kvinde for et knivstikkeri i Østerild torsdag aften. Arkivfoto. Foto: Free/Colorbox.dk
Colorbox.dk
En 41-årig mand er blevet fløjet til Aalborg Universitetshospital, efter at han blev stukket i ryggen.
En 41-årig mand fra Thy blev sent torsdag aften bragt til Aalborg Universitetshospital, efter at han var blevet stukket i ryggen af sin kæreste med en kniv.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen.
- Det præcise hændelsesforløb kender vi ikke endnu. Men det er en mand, der har kæresten på besøg, og så sker der noget. Det ender med, at hun tager en kniv og stikker ham i ryggen, siger vagtchefen.
Midt- og Vestjyllands Politi har ikke nærmere oplysninger om forløbet op til knivstikkeriet.
Episoden fandt sted på en adresse i den lille by Østerild, der ligger mellem Thisted og Fjerritslev.
- Vi ved ikke helt, hvor hårdt kvæstet han er. Men han er i live og var ved bevidsthed, siger Carsten Henriksen.
Mandens 42-årige kæreste er blevet anholdt af Midt- og Vestjyllands Politi.
Hun blev fredag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger. Fængslingen skal ske i såkaldt surrogat på et hospital, så kvinden kan modtage psykiatrisk behandling.
Ifølge Carsten Henriksen er kvinden i forvejen kendt af politiet for en række lovovertrædelser af forskellig karakter.
Midt- og Vestjyllands Politi modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 22.49 torsdag aften fra en nabo til den 41-årige mand.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker