42-årig nægter sig skyldig efter bilbombe mod fætter
Ikke skyldig.
Sådan erklærer en 42-årig mand sig tirsdag ved retten i Randers, skriver ekstrabladet.dk.
Den 42-årig er tiltalt for juleaften 2011 at have monteret to rørbomber under sin fætters bil.
Bomben blev udløst, da den tiltaltes nu 33-årige fætter og dennes fireårige datter satte sig i bilen og begyndte at køre.
Selvom bomben var kraftig nok til at sprænge vinduerne ud på bilen og efterlade en stor bule, slap fætteren med sin datter fra eksplosionen uden skader.
Ud over drabsforsøg er den 42-årige tiltalt for at overtræde straffelovens paragraf om våben og eksplosivstoffer.
Et muligt motiv for bomberne kan ifølge anklageren være hævn. Den 33-årige fætter er nemlig tidligere frikendt for et seksuelt overgreb mod den 42-åriges kone.
Hændelsen skete ifølge ekstrabladet.dk til en fest, hvor den 42-åriges kone var for beruset til at gøre modstand mod den 33-åriges tilnærmelser og denne hændelse skulle have startet det dårlige forhold mellem de to fætre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde