Netop løsladt fra en dom på ni års fængsel for narkotikakriminalitet er en 43-årig mand nu blevet anholdt for et kæmpe fund af amfetamin.
- Han har været efterlyst i omkring en måned, siger vicepolitiinspektør Lau Thygesen fra Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet.
Manden blev anholdt ved 13-tiden i Ishøj. Det vides endnu ikke, hvordan han stiller sig til den nye sigtelse for besiddelse af hele 11,5 kg amfetamin.
Det store parti narko blev fundet af politiet i en lejlighed i Københavns sydvestkvarter for omkring en måned siden.
- Vi havde fået et tip og fik mistanke mod den 43-årige, som netop var blevet løsladt med en reststraf, fortæller vicepolitiinspektøren.
Den 43-årige har altså ikke afsonet hele dommen på de ni års fængsel. Han vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker