43-årig fængslet for drabsforsøg på politimand
Da politifolk trænger ind i lejlighed på Tuborgvej i København, slår en mand ud efter en betjent med en økse. Søndag er han efter et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet. Arkivfoto. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Politi.dk
En mand er sigtet for at forsøge at dræbe politimand med en økse. Han kærer beslutning om varetægtsfængsling.
En 43-årig mand er blevet sigtet for drabsforsøg på en politimand, fordi han slog ud efter ham med en økse i en lejlighed på Tuborgvej i København.
Den dramatiske situation opstod, da politiet var ude at lede efter en person, der er eftersøgt, fordi han er udeblevet fra fængslet efter en udgang. Der var tale om en opgave, som Københavns Politi udførte for Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet havde fået nogle adresser, hvor manden måske kunne være, herunder adressen på Tuborgvej.
Her finder betjentene ikke den mand, som de leder efter, men derimod nogle andre mænd, hvoraf en slår med en økse, da politiet trænger ind i lejligheden.
- Heldigvis sker der ikke noget, og øksen rammer væggen. Men betjenten værger for sig og bliver ramt på den ene arm, siger anklager Rasmus von Stamm, Københavns Politi.
Den 43-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor en dommer varetægtsfængslede ham i 25 dage.
Der er ikke oplysninger om, hvordan manden forholder sig til sigtelsen, men han kærede fængslingen, oplyser den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi.
Det betyder, at Østre Landsret nu skal tage stilling til, om grundlaget for varetægtsfængslingen er i orden.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker