43-årig kvinde dræbt af tog i forsøg på at krydse skinnerne
En 43-årig kvinde blev natten til søndag dræbt af et tog ved Kauslunde. Foto: Presse-fotos.dk
En kvinde blev lørdag aften dræbt, da hun blev ramt af et tog i høj hastighed nær Kauslunde Station på Fyn.
En 43-årig kvinde fra lokalområdet har mistet livet, efter at hun blev ramt af et tog, da hun forsøgte at krydse banelegemet nær Kauslunde Station øst for Middelfart.
Hendes pårørende er underrettet.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Milan Seyfabad natten til søndag.
Politiet modtog anmeldelsen om påkørslen lørdag klokken 23.20.
- Der er tale om to kvinder, som sammen krydser banelegemet. De fejlberegner så hastigheden på det tog, der nærmer sig, og den ene kvinde når ikke med over. Hun bliver ramt af toget med 180 kilometer i timen, siger vagtchefen.
Han fortæller, at politiet formoder, at der er tale om en ulykke.
Ifølge vagtchefen er både den anden kvinde og togføreren dybt chokerede.
Kauslunde Station er beliggende i Middelfart Kommune og er en del den jernbane, som strækker sig på tværs af Fyn mellem Nyborg og Fredericia.
Natten til søndag arbejder brandvæsenet fortsat på stedet. Det betyder, at togdriften til og fra Kauslunde Station kan være påvirket, da et af sporene er lukket.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet