44-årig kom i livsfare efter flere knivstik i Brøndby
En 43-årig mand sigtes for drabsforsøg efter knivstikkeri. Han er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
En 44-årig mand blev søndag formiddag alvorligt såret af flere knivstik i en lejlighed i Brøndby. Han kom i livsfare og blev bragt på hospitalet, men mandag morgen meldes han i stabil tilstand.
Det fortæller efterforskningsleder og politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.
- Han var i livsfare indledningsvist, men er stabil nu, siger han mandag formiddag.
Knivstikkeriet fandt sted ved titiden i lejligheden på Brøndbyøster Torv. Den 44-årige fik flere knivstik, oplyser efterforskningslederen.
En 43-årig bekendt blev søndag anholdt på stedet. Han sigtes for drabsforsøg og blev mandag formiddag fremstillet i Retten i Glostrup. Her har en dommer afgjort, at han skal være varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.
Det er uvist, hvordan den 43-årige forholder sig til sigtelsen.
Ifølge politiet skyldes knivstikkeriet "interne uoverensstemmelser". Politiet mener ikke, at der har været andre involveret.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker