44-årig kvinde er død - kæreste er fængslet
Den formodede gerningsmand blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Lyngby onsdag. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Onsdag blev en 54-årig mand fængslet i en sag om drabsforsøg i Holte. Fredag er offeret afgået ved døden.
En 44-årig kvinde fra Holte er død. Hun har været i kritisk tilstand, siden hun tirsdag blev udsat for drabsforsøg.
Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.
Kvinden blev tirsdag forsøgt kvalt, hvorefter hendes 54-årige kæreste blev anholdt og sigtet for drabsforsøg.
Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.
Kvinden og manden boede sammen i Holte. Det var her, overfaldet fandt sted.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 14.37 tirsdag.
Manden var tavs i retten onsdag. Retsmødet blev holdt for lukkede døre, så nærmere detaljer om sagen har været hemmeligholdt.
Efterfølgende fortalte anklager Michael Quist dog, at manden via sin forsvarer havde erkendt de faktiske forhold i sagen.
Den 54-årige mand blev fængslet i surrogat. Det dækker over situationer, hvor den sigtede ikke tilbageholdes i et arresthus, men eksempelvis på en institution eller en psykiatrisk afdeling.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde