44-årig mand blev fundet livløs i detentionen i Aalborg
En 44-årig mand er afgået ved døden. Han blev fundet livløs i detentionen på politigården i Aalborg lørdag morgen. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
En mand er lørdag afgået ved døden. Han blev fundet livløs i detentionen på politigården i Aalborg.
En 44-årig mand blev lørdag morgen fundet livløs i detentionen på politigården i Aalborg. Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed i en pressemeddelelse, skriver Nordjyske.dk.
Manden blev fundet omkring klokken 06. Der blev straks ydet førstehjælp og tilkaldt en ambulance, som kørte manden til Aalborg Universitetshospital.
Men klokken 14.10 afgik den 44-årige mand ved døden.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev underrettet, da manden blev fundet, og overtog straks sagen. Det er proceduren, når en person er kommet alvorligt til skade eller er afgået ved døden i politiets varetægt.
Derfor blev der samtidig sendt efterforskere til politigården i Aalborg.
Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.
Når undersøgelsen er afsluttet vil der blive lavet en redegørelse om sagen til Statsadvokaten i Viborg.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde