44-årig mand fængslet for drab

En 44-årig mand er ved et lukket grundlovsforhør i Retten i Randers blevet fængslet i fire uger, sigtet for at have dræbt en 41-årig mand.

I første omgang var der ikke noget, der tydede på en forbrydelse, da politiet fredag fandt den 41-årige død på sin bopæl i Søften ved Hinnerup.

Men ligesyn og obduktion afslørede, at den 41-årige blev dræbt, og sent tirsdag aften kunne Østjyllands Politi så skride til anholdelse af den nu fængslede mand, der bor i Randers.

Politiet ønsker foreløbig ikke at fortælle, hvordan den 41-årige blev bragt af dage, eller hvordan den 44-årige sættes i forbindelse med sagen.

/ritzau/

En 41-årig mands mystiske død på sin bopæl i Søften ved Hinnerup har vist sig at være et drab. En 44-årig mand er blevet fængslet for drabet.

Offentliggjort Sidst opdateret