44-årig truede værtshusgæster med at slå ihjel
En 44-årig mand erkendte i et grundlovsforhør, at han havde stukket ud efter en mand på Strøget, men forklarede, at det var sket i selvforsvar.(Arkivfoto). Foto: Colourbox/Free
Colourbox/Free
En 40-årig mand blev lørdag aften snittet i halsen på Strøget i København. En mand er fængslet for grov vold.
På et værtshus i København fortalte en 44-årig hollandsk mand lørdag aften, at han ville slå nogen ihjel.
Det fortalte flere vidner søndag i Dommervagten i København, oplyser senioranklager Sidsel Klixbüll.
Her blev den 44-årige fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet for grov vold, efter at han lørdag aften snittede en 40-årig mand i halsen med en kniv.
Tidligere på aftenen havde han været på værtshuset Voodoo Lounge i Valkendorfsgade tæt på Strøget. Her havde han blandt andet fortalt, at han var idømt en længere fængselsstraf i sit hjemland.
Offer og gerningsmand havde talt sammen i baren, men ifølge flere vidner skete der et eller andet, og den 44-årige blev meget aggressiv.
Da de forlod værtshuset og nåede op til Strøget blev offeret snittet i halsen med en kniv. Han er uden for livsfare.
Gerningsmanden fortsatte op ad Strøget mod Rådhuspladsen, men flere vidner fulgte efter ham og så, hvordan han smed kniven i en affaldsspand ved Burger King.
Kort efter blev han anholdt.
I grundlovsforhøret erkendte han, at han havde stukket ud efter offeret, men forklarede, at det var sket i selvforsvar. Han kærede ikke fængslingen til landsretten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde