45-årig mand død i soloulykke: kørte ind i vejtræ
En mand er søndag eftermiddag død, efter at han af uvisse årsager kørte ind i et vejtræ. Soloulykken skete på Havndalvej syd for Assens i Nordjylland. (Genrefoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mandlig bilist har søndag eftermiddag mistet livet, efter at han af uvisse årsager kørte ind i et vejtræ.
En 45-årig mand er søndag eftermiddag afgået ved døden, efter at han kørte ind i et vejtræ. Soloulykken skete syd for Assens i Nordjylland.
Det fortæller Bruno Brix, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
- De kører ad Havndalvej mod øst, da de af ukendte årsager kommer over i den modsatte vognbane. Her kommer bilen ud i vejrabatten, og de rammer ind i et vejtræ, siger han.
Det var en person, som så ulykken, der tilkaldte politiet.
Manden er fra lokalområdet, og hans pårørende er underrettet om dødsfaldet.
Foruden manden var også en kvinde i bilen. Hun fik lettere skader under ulykken, og hun er bragt til sygehuset i Randers for behandling.
Når der sker bilulykker, tilkaldes en bilinspektør for at klarlægge, hvad der var årsag til episoden. Desuden bliver der taget en prøve fra føreren, så det er muligt at se, om han var påvirket under kørslen.
Politiet planlægger at afhøre både vidnet, der ringede 1-1-2, samt den kvindelige passager om, hvad der skete op til ulykken.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde