46-årig fisker frygtes omkommet i Østersøen
Mandens kutter sejlede tom ind i den polske kyst torsdag formiddag. Eftersøgning indstillet uden resultat.
En 46-årig fisker frygtes omkommet, efter at han er faldet over bord fra sin kutter i Østersøen.
Det oplyser Bornholms Politi.
Kutteren "Ramona" fra Svaneke var tom, da den torsdag formiddag sejlede ind på den polske kyst.
Forsvarets søredningstjeneste og den polske søredningstjeneste iværksatte en eftersøgning med helikopter og flere redningsbåde.
- På et tidspunkt finder man et garn fra båden og får det bjærget. Fiskeren kunne muligvis være blevet fanget i garnet og trukket i vandet, men garnet var tomt, fortæller Jan Hansen, der er vagthavende ved Bornholms Politi.
Forsvarets redningstjeneste oplyser til det regionale medie bornholm.nu, at fiskeren formentlig er faldet over bord omkring midnat under fiskeri ved Nexø.
Ved 16-tiden blev eftersøgningen indstillet.
- Ud fra den tid han har været i vandet og vandets temperatur er vurderingen, at han ikke længere kan være i live, forklarer Jan Hansen.
De pårørende til den 46-årige er underrettet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker