46-årig mand død i paraglider-ulykke i Struer
En mand mistede herredømmet over sin paraglider fredag aften. Han styrtede ned på Lindtorp Flyveplads.
En 46-årig mand er fredag aften styrtet i døden i en paraglider-ulykke i Struer.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Manden styrtede ned på Lindtorp Flyveplads.
- Han flyver i en motoriseret paraglider, og pludselig mister han herredømmet over den oppe i cirka 300 meter og falder så mod jorden, siger vagtchef Ole Vanghøj.
De pårørende er underrettet, oplyser vagtchefen.
Dansk Hanggliding og Paragliding Union skal undersøge paraglideren og dens motor.
Fredag aften oplyste politiet på Twitter, at det sammen med redningsmandskab var til stede på Lindtorp Flyveplads i forbindelse med en "alvorlig ulykke".
Politiet modtog anmeldelsen klokken 21.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker