46-årig mand sigtet for overgreb mod op til 24 børn
En 46-årig mand har siddet varetægtsfængslet siden 17. marts. Han er mistænkt for overgreb mod adskillige børn. Foto: Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Mand er mistænkt for at begå seksuelle overgreb på sit job i en institution og som frivillig i en spejderklub.
En 46-årig mand er sigtet for at have begået en lang række seksuelle overgreb mod børn. Politiet har på nuværende tidspunkt identificeret 24 børn, som kan være blevet udsat for seksuelt misbrug.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Manden har siddet varetægtsfængslet siden 17. marts. Under sin afhøring har han fortalt om en række overgreb.
Der har i de fleste tilfælde angiveligt været tale om blufærdighedskrænkelser eller anden kønslig omgang, oplyser politiet.
Overgrebene skal både have fundet sted på mandens job i en daginstitution i Albertslund og i forbindelse med mandens frivillige arbejde i en spejderklub i Brøndby.
- Vi står med en meget alvorlig sag, siger politikommissær Ole Nielsen, der er efterforskningsleder i sagen, i pressemeddelelsen.
Politiet har i samarbejde med kommunen og spejderklubben holdt orienteringsmøder for forældrene til de børn, der kan være blevet misbrugt.
- Samtidig håber vi på forståelse for, at der er en række detaljer, vi ikke kan fortælle om offentligt af hensyn til de muligt forurettede børn, lige som der forsat er en del af forholdene, der er omfattet af de dobbeltlukkede døre fra sagens start.
- Men vi har håb om, at vi kan få denne sag fuldt afdækket - blandt andet fordi den sigtede har valgt at samarbejde med vores efterforskere, siger Ole Nielsen i pressemeddelelsen.
Personalet i daginstitutionen og forældre til de børn, der muligvis er blevet udsat for overgreb, er blevet tilbudt psykologhjælp, oplyser Albertslund Kommune i en pressemeddelelse.
Der er desuden blevet sat ekstra personale ind i institutionen som ekstra støtte.
- Det er så menneskeligt svært det her, ikke mindst for forældrene, og det skal selvfølgelig undersøges til bunds.
- Men lige nu har vi fuldt fokus på at hjælpe børnene, familierne og personalet i den her svære situation, sige Kristina Koch Sloth, direktør for Børn, Sundhed & Velfærd i Albertslund Kommune, i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned