En 47-årig mand fra Lem kan nu se frem til et længerevarende ophold i arresten.
Det står klart, efter Retten i Viborg har varetægtsfængslet ham i foreløbigt to uger for vold og trusler mod en 20-årig kvinde og hendes kun to måneder gammel baby.
Manden gik ifølge kvinden og et andet vidne amok og lagde onsdag eftermiddag sin flade hånd over det lille barns næse og mund, mens han råbte, at det skulle dø.
I torsdagens grundlovsforhør nægtede han sig skyldig, men forklarede ifølge Ekstra Bladet, at han havde drukket fire-fem øl forud for optrinnet.
Det er uvist, hvilket motiv den 47-årige kan have haft til at blokere spædbarnets luftveje, men ifølge politiet bor den uligevægtige mand i samme opgang som mor og barn.
Den fængslede valgte ikke at kære sin varetægtsfængsling til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde