47-årig knallertkører i koma efter ulykke
En 47-årig knallertkører blev torsdag aften bragt til Aalborg Sygehus, efter en alvorlig ulykke kort efter klokken 18.00 på Søndergade i Frederikshavn.
Det fortæller vagtchefen ved Nordjyllands politi.
- En knallertkører og en bilist kører i samme retning, og da bilisten skal til at køre forbi, svinger knallertkøreren ud foran ham, fortæller vagtchefen.
Bilisten og knallertkøreren var begge på vej i nordlig retning, og ifølge bilistens forklaring til politiet kunne han ikke nå at undvige, da knallerten svingede ud foran ham.
Knallertkøreren kom slemt til skade ved ulykken, fortæller politiet.
- Manden er nu indlagt i koma, siger vagtchefen.
Den 47-årige mand var kørende på en mindre knallerttype. Politiet har sikret en blodprøve, der skal vise, om manden knallertkøreren var påvirket af alkohol, da ulykken skete.
/ritzau/
En knallertkører svingede ud foran en bil i Frederikshavn og er nu indlagt. Knallertkøreren er i livsfare.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned