I har fat i den gale mand.
Det var meldingen fra en 47-årig mistænkt for medvirken til drabet på Tamur Asghar, der tirsdag blev likvideret med flere skud og knivstik ved moskéen på Amerikavej i København.
I Københavns Dommervagt nægtede den lille tætbyggede 47-årige sig skyldig i sigtelsen i drabet, som han ifølge politiet begik sammen med en 51-årig mand og hans 26-årige søn.
Politiet mener, at den 26-årige trykkede på aftrækkeren og leverede de dræbende skud.
Efter den 47-åriges afvisning af sigtelsen lukkede dommer Lene Sadolin Holst dørene for offentligheden og nedlagde desuden forbud mod at offentliggøre de sigtedes navne.
- Vi befinder os i et miljø, hvor der kan være hævnmotiver, gav dommeren blandt andet som begrundelse.
De tre anholdte har ligesom den dræbte pakistansk baggrund, og drabet skete i forbindelse med eid-festen, der markerer afslutningen på ramadanen i en moské ved drabsstedet.
I retten var den 47-årige iklædt hvide bukser og en tynd undertrøje.
Han klagede over, at han siden sin anholdelse havde frosset i sin sommerlige påklædning, og dommeren sørgede straks for, at en trøje blev fundet til ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker