47 årig varetægtsfængslet for drabsforsøg

Foto: Anders Knudsen

En 47 årige mand er efter et drabsforsøg mandag aften varetægtsfængslet i fire uger.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 47-årig mand fra Stubbekøbing blev ved middagstid sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet i fire uger.

Det skete ved Retten i Nykøbing, og hverken manden eller hans forsvarer protesterede mod kendelsen, selvom manden nægtede sig skyldig.

Manden opsøgte tirsdag aften en kvinde i Stubbekøbing. Hun havde lånt 800 kroner af ham til stoffer, og nu ville han have 1.000 kroner tilbage.

Det afviste kvinden, og det kom til håndgemæng, hvor han trak en kniv og rettede den mod hendes hals. Hun værgede for sig og fik skåret sine hænder.

Den 47-årige nægter, at han ville skære halsen over på hende. Han afviste også at have truet hende eller hendes mand, der under opgøret trak en gammel sabel frem under en sofa.

Varetægtsfængslingen af den 47-årige skal ske i surrogat på det psykiatriske hospital Oringe ved Vordingborg.