47 bilister blev afsløret med for høj fart ved skole
Flere står til et klip i kørekortet for at blæse på fartgrænsen ved skole i Sønderborg Kommune.
En bilist kørte mandag 72 kilometer i timen få meter fra en skole i Sønderborg Kommune.
Denne og andre sager på første skoledag betegner Syd- og Sønderjyllands Politi som nedslående.
I alt blev der noteret 47 sager om for høj fart ved Rinkenæs Skole, oplyser politiet på Twitter.
Otte af bilisterne kørte så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.
I øvrigt har politiet mere generelt varslet en særlig indsats mod for høj fart netop i denne uge.
Selv en lille hastighedsoverskridelse har betydning for bremselængden, understreger Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Især køres der for stærkt på landevejene. På disse strækninger kører flere end halvdelen hurtigere end tilladt, har Vejdirektoratet ifølge Rigspolitiet målt sig frem til.
Netop en sænkning af gennemsnitshastigheden er et af de mål, som Rigspolitiet har opstillet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde