48-årig bilist taget med heroin

Der var gevinst, da politiet klokken 00.10 i nat bragte en bil til standsning i Vestergade i Maribo.

Betjentene bemærkede, at føreren smed noget fra sig, og det viste sig at være en lille pose med 6,9 gram heroin.

Derefter blev både bil og mandens bopæl ransaget, uden at politiet dog fandt flere stoffer. Til gengæld fandt man en kniv med klinge, som kan låses, og det er en overtrædelse af våbenloven.

Der er tale om en 48-årig mand fra Maribo.

Føreren smed en pose fra sig, da politiet ville standse bilen i Vestergade i Maribo.

Offentliggjort Sidst opdateret