- Vi er blevet ringet op af ansatte i flere forretninger i hele Slagelse, der fortalte om en mand, som forsøgte at betale med falske 200-kronesedler, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Henrik Karlsen.
Han har ikke selv set sedlerne, men mener, at de må være vellignende.
- Et sted lykkedes det ham at veksle en falsk seddel til en 100-kroneseddel, en halvtredser og nogle mønter, siger vagtchefen.
Men da manden forsøgte sig i en forretning i Vestsjællands Centret, gik det galt.
- Personalet opdagede, at sedlen var falsk og holdt øje med ham, til en vagt nåede frem. Vagten tilbageholdt så manden, indtil vi kom og kunne anholde ham, siger Henrik Karlsen
Falskmøntneri er en alvorlig forbrydelse, der har en strafferamme på op til 12 års fængsel.
Først lørdag formiddag vil det dog blive afgjort, om den 48-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker