48-årig fængslet for afpresning: Forlangte 2,4 mio. kr.
En 48-årig mand fra København er blevet sigtet for at forsøge at afpresse en forretningsforbindelse for et millionbeløb.
Ifølge sigtelsen ringede manden onsdag eftermiddag til den anden mand og truede ham for at få ham til at betale 2,4 millioner kroner, som han mente at have til gode for nogle leasede biler, oplyser anklager Louise Pedersen, Københavns Politi.
Det har ført til en sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf om afpresning, der handler om at true med vold eller lignende for egen vindings skyld.
Den 48-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.
Her nægtede han sig skyldig.
Dommeren fandt imidlertid politiets sigtelse mod ham så velbegrundet, at han blev varetægtsfængslet i 26 dage.
Varetægtsfængslingen blev ikke kæret.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, hvorfor det er sparsomt med oplysninger om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned