48-årig fængslet for at brænde sin lejlighed af
Kvinde sigtet for at sætte ild til sin lejlighed i en otte etagers ejendom er fængslet i surrogat.
En 48-årig kvinde fra Måløv ved København er blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger sigtet for at sætte ild til sin lejlighed i en otte-etages beboelsesejendom.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi, der ikke kan komme nærmere ind på motivet bag ildspåsættelsen.
Det var omkring klokken 5.30 lørdag morgen, at kvinden satte ild på og forlod lejligheden, der ligger på anden sal i bebyggelsen Måløvvang.
- Hun har udsat andres liv for fare ved at sætte ild på, men heldigvis kom ingen til skade, siger Kim Svenningsen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.
Ifølge vagtchefen har kvinden indtil videre været meget fåmælt om motivet til sin handling.
Hun blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor hun blev varetægtsfængslet i surrogat.
Hun er sigtet efter paragraf 181 i straffeloven, som normalt har en strafferamme på seks års fængsel, men som under skærpede omstændigheder kan straffes med helt op til 10 års fængsel.
Lejligheden udbrændte, men det lykkedes at forhindre ilden i at brede sig til de øvrige lejligheder i ejendommen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde