48-årig idømt dagbøder for uagtsomt manddrab foran skole
Den dømte påkørte i marts sidste år en tiårig dreng foran en skole i Albertslund. Drengen mistede livet.
En 48-årig mand er mandag ved Retten i Glostrup blevet dømt for uagtsomt manddrab, manglende agtpågivende og for ikke at udvise særligt hensyn, hvor børn færdes.
Det oplyser Vestegnens anklagere på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.
Den 48-årige mand er blevet idømt 20 dagbøder af 2500 kroner og en betinget frakendelse af førerretten. Han skal samtidig betale erstatning.
Dommen falder, efter at manden 7. marts sidste år bakkede sin varevogn ud fra Herstedøster Skole i Albertslund.
Her påkørte han en tiårig dreng, der mistede livet. Drengen var elev på skolen.
Af den grund er den 48-årige samtidig blevet dømt for at bakke uden at sikre sig, det ikke var til ulempe eller fare for andre.
Drengen blev efter påkørslen kørt på hospitalet med ambulance, hvor han blev erklæret død.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker