48-årig kvinde tæsket foran værtshus i Kalundborg
Politiet slog søndag ved middagstid kløerne i en 25-årig mand, som mistænkes for at stå bag et groft overfald i Kalundborg natten til søndag.
Offeret, en 48-årig kvinde fra Nørre-Alslev, blev af ukendte årsager slået flere gange i ansigtet og sparket. Gerningsmanden greb også fat om hendes hals.
I timerne op til overfaldet, der skete ved 4-tiden, var kvinden faldet i søvn i toget på vej hjem og endte i stedet i Kalundborg.
Her besluttede hun sammen med en medpassager at gå på værtshuset Kontoret i Skibbrogade, hvor hun faldt i snak med en mand, som kaldte sig Jack.
Efter nogle timer forlod først manden værtshuset, og da kvinden fulgte efter, stod han udenfor og ventede på hende.
Politiets efterforskning førte søndag klokken 12.35 til anholdelsen af den 25-årige. Manden er nu sigtet for volden og blev løsladt efter endt afhøring.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker