48-årig mand anholdt for Maria-drab

Politiet i Herning har i aften anholdt en 48-årig mand fra Herning og sigtet ham for drabet på Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat. Det oplyser efterforskningsleder Ole Henriksen.

- Vi har anholdt en mand i aften klokken 20 og sigtet ham for drabet, siger Ole Henriksen.

Han vil ikke umiddelbart oplyse nærmere og heller ikke, om manden er boende i ejendommen på Rolighedsvej, hvor den 20-årige kvinde blev fundet dræbt, eller om manden er anholdt i forbindelse med den igangværende dna-undersøgelse.

- Det vender vi tilbage til, siger Ole Henriksen.

/ritzau/

Politiet i Herning har her til aften anholdt en 48-årig mand for drabet på Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat, oplyser efterforskningslederen.

Offentliggjort Sidst opdateret