48-årig mand er død i soloulykke - kørte ind i træ
En mandlig bilist blev fredag eftermiddag erklæret død på stedet efter en færdselsulykke i Ikast.
En 48-årig mandlig bilist har fredag eftermiddag mistet livet i en soloulykke nær Ikast.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Der er tale om en soloulykke, hvor manden er kørt ind i et træ på Nedre Hestlundvej, der ligger tæt ved den midtjyske by Ikast, oplyser vagtchef Andreas Andersen.
Politiet fik anmeldelsen klokken 16.05 og kunne ved ankomst konstatere, at manden var død på stedet. Der var ingen andre i bilen.
Nedre Hestlundvej har siden været spærret og vil være det indtil omkring klokken 19 fredag aften.
Det skyldes, at politiet venter på en bilinspektør, der skal undersøge stedet.
Indtil videre ved politiet ikke mere, end at bilisten tilsyneladende er kørt af vejen og ind i træet.
Der var ingen andre i bilen end den 48-årige. Hans pårørende er blevet underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde