48-årig med falske 500-eurosedler fængslet i Aarhus
Ifølge politiet vekslede en mand først i København og senere i Aarhus falske eurosedler mindst 10 gange.
Mindst 10 gange har en 48-årig mand ifølge politiet haft held til at veksle falske 500-eurosedler i blandt andet Matas-butikker i København og Aarhus.
Men i weekenden blev hans svindelnummer stoppet af Østjyllands Politi, som blev kontaktet af en vaks butiksmedarbejder i Aarhus.
Efter at have været efterlyst i over en uge blev han lørdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 14 dage.
Det oplyser politikommissær Peter Reisz fra Københavns Politi, som har overtaget sagen, da det var i København, den 48-årige først huserede.
Reisz oplyser, at den 48-årige muligvis har en medgerningsmand, som stadig er på fri fod.
I København nåede den 48-årige at betale med de falske 500-eurosedler og få penge tilbage i flere forretninger.
- Han er sigtet for 10 forhold. Men han har formentlig gjort det flere gange. Det er jeg helt overbevist om, siger Tommy Keil, vicepolitiinspektør i Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet.
Tommy Keil advarer om, at der foruden eurosedler er falske 500-kroner i omløb. To personer er indtil videre blevet anholdt i sagen.
De falske kronesedler er ifølge vicepolitiinspektøren blevet brugt flere forskellige steder i København.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker