49-årig anholdt for drabsforsøg på familiemedlemmer
En 49-årig familiefar er lørdag blevet anholdt for forsøg på manddrab i Odense. Den 49-årige havde stukket sin 17-årige søn med en kniv flere steder på kroppen.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
En 19-årig søn havde desuden afværgelæsioner, og den 49-åriges hustru havde også fået mindre knivstik.
Den 17-årige søn og hustruen blev bragt til Odense Universitets Hospital, hvor de er indlagt og uden for livsfare.
Politiet fik anmeldelsen klokken 13.43, hvor de blev kaldt til en adresse i Birkeparken i Odense NØ i forbindelse med husspektakler. Ved politiets ankomst til stedet, blev det hurtigt konstateret, at der var tale om stridigheder internt i familien.
Gerningsmanden er anholdt og vil først blive afhørt senere lørdag aften eller natten til søndag.
Søndag formiddag bliver det besluttet, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker