49-årig fængslet for drabsforsøg på familiemedlemmer
En 49-årig familiefar skal være på en lukket psykiatrisk afdeling frem til 3. april, da han søndag er varetægtsfængslet i surrogat ved Retten i Odense for drabsforsøg på flere familiemedlemmer .
Den 49-årige blev lørdag anholdt for forsøg på manddrab i Odense-bydelen Vollsmose, da han ifølge Fyns Politi havde stukket sin 17-årige søn med en kniv flere steder på kroppen.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
En 19-årig søn havde desuden afværgelæsioner, og den 49-åriges hustru havde også fået mindre knivstik.
Den 17-årige søn og hustruen blev bragt til Odense Universitets Hospital, hvor de er indlagt og uden for livsfare.
Politiet fik anmeldelsen klokken 13.43, hvor de blev kaldt til en adresse i Birkeparken i Odense NØ i forbindelse med husspektakler. Ved politiets ankomst til stedet, blev det hurtigt konstateret, at der var tale om stridigheder internt i familien.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker