En 49-årig kvinde skal foreløbig sidde fængslet til den 27. januar. Det bestemte Retten i Randers tirsdag ved et grundlovsforhør.
Den 49-årige er sigtet for drabsforsøg på en 42-årig kvinde efter et knivopgør på et værested for socialt udsatte i Randers mandag aften.
- Den 42-årige bliver stukket i maven med en køkkenkniv. Hun er uden for livsfare, fortæller Østjyllands Politis vagtchef Peter Elkjær til Ritzau.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.12 via alarmcentralen. Her fik politiet at vide, at gerningskvinden fortsat var på værestedet.
- Så vi kørte derud, og den forurettede blev kørt på sygehuset, mens gerningskvinden blev anholdt, fortæller Peter Elkjær.
Ifølge vagtchefen var det et skænderi mellem kvinderne, som førte til knivstikkeriet, der til alt held ikke endte med alvorlige skader hos den 42-årige.
- Hun fik et syv-otte centimeter dybt stiksår i maven. Hun har været en tur på operationsbordet for at blive undersøgt for skader på indre organer, fortæller Peter Elkjær.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned