49-årig mand omkommer i brand på Amager
Ilden i mandens lejlighed er tilsyneladende opstået i forbindelse med, at der er blevet røget i sengen.
En mand på 49 år har natten til tirsdag mistet livet i en brand i sin lejlighed på Amager.
Det oplyser Københavns Politi, der modtog anmeldelsen om branden i lejligheden på 11. sal i et kompleks på Peder Lykkes Vej klokken 00.52.
- Der ligger en person derinde, og man får ham ud. Derefter forsøger man at genoplive manden, men det lykkes ikke, siger vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.
Ingen andre er kommet til skade i forbindelse med branden, og det var heller ikke nødvendigt at evakuere andre i bygningen.
- Det var kun inde i hans lejlighed, der var kraftig røgudvikling, lyder det fra Henrik Svejstrup.
Ifølge vagtchefen tyder det umiddelbart på, at branden er opstået i forbindelse med, at der er blevet røget i sengen.
- Der skal foregå nogle undersøgelser i dag (tirsdag, red.), men det tyder på, at ilden er startet i sengen, siger Henrik Svejstrup.
Mandens pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker