50-årig fængslet for seksuelle overgreb på steddatter
En pige blev gennem fire år udnyttet seksuelt af sin stedfar i Næstved-området ifølge politiets sigtelse.
Politiet krævede torsdag en 50-årig mand varetægtsfængslet for seksuelle overgreb på en 13-årig pige på Næstved-egnen.
En dommer ved Retten i Næstved mente, at der var begrundet mistanke mod manden, og han er derfor varetægtsfængslet i fire uger.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt den 50-årige onsdag og sigtede ham for gennem en periode på cirka fire år at have forøvet adskillige seksuelle overgreb mod en nu 13-årig pige.
- Overgrebene ophørte for kort tid siden, og der er tale om alvorlige og adskillige seksuelle overgreb. Det er en temmelig alvorlig sag, sagde vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen Ritzau.
Politiet ønsker ikke at oplyse, hvilken form for overgreb, som pigen angiveligt er blevet udsat for.
Den sigtede mand levede i perioden, hvor de anmeldte overgreb fandt sted, sammen med pigens mor, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Den 50-årige mand nægter sig skyldig og har udbedt sig betænkningstid i forhold til at kære fængslingen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned