50-årig fængslet for skud mod knallertkører
En 50-årig mand blev mandag i Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger for at have skudt en ung mand i hovedet med et kraftigt luftgevær. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den unge mand på 17 år blev ramt i hovedet af et hagl, der er trængt ind i hjernen. Han er indlagt på Odense Universitetshospital, og hans tilstand betegnes som kritisk.
Episoden fandt sted søndag aften, og manden har erkendt, at han fra sin altan på Gl. Vardevej i Esbjerg har affyret et skud.
Han fortalte i retten, at han i irritation over nogle unge menneskers knallertkørsel ville skræmme dem.
Derfor skød han med geværet, og han har forklaret, at han ville ramme knallerten, men han ramte altså den 17-årige i hovedet.
I første omgang var det opfattelsen, at drengens skader skyldtes, at han var væltet på knallerten, men lægerne kunne konstatere, at han havde et skudsår i hovedbunden.
Ved en skanning kunne man se, at et hagl havde sat sig fast i hjernen på ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker