50-årig kvinde dør i bilulykke ved Østervrå
Frontalsammenstød mellem to biler koster 50-årig kvinde livet. En mand er desuden alvorligt tilskadekommen.
En 50-årig kvinde er død i en trafikulykke i krydset mellem Højstrupvej og Brønderslevvej ved Østervrå i Nordjylland. En mand er desuden kommet alvorligt til skade.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Ole Buus.
Der er desuden en tredje person, som er kvæstet. Men det skulle ifølge vagtchefen ikke være alvorligt.
Ulykken skete, da to biler kørte frontalt sammen.
Både den 50-årige kvinde og manden blev kørt med ambulance fra ulykkesstedet, men kvinden var død ved ankomst til hospitalet.
En bilinspektør arbejder fredag aften på at afklare, hvad der skete forud for ulykken. Derfor kan politiet ikke sige yderligere om, hvad der er sket.
På grund af undersøgelserne på ulykkesstedet er vejene omkring krydset spærret.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken omkring klokken 16.30.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker