En 50-årig kvinde er blevet dræbt i kolonihaven Egebæk Havekoloni i Odense.
Hendes 46-årige samlever var søndag aften på Slotskroen i Nørregade i Odense, hvor han ved 19-tiden bad personalet om at tilkalde politiet. Manden fortalte personalet, at han formentlig havde slået sin kæreste ihjel.
Da han blev hentet af politiet, førte han dem til kolonihaven, hvor kvinden blev fundet livløs, oplyser vicepolitikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi
En læge erklærede kort efter kvinden for død, og den 46-årige mand blev anholdt og sigtet for drab.
Den formodede gerningsmands forklaring tyder på, at kvinden er dræbt af slag og spark mod ansigtet, oplyser Jack Liedecke.
Der forelå mandag morgen endnu intet om eventuelt gerningsvåben eller motiv.
Den 46-årige mand fremstilles senere mandag i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker