50-årig kvinde sigtes for underslæb for 3,7 millioner

Kvinde fremstilles tirsdag i grundlovsforhør, sigtet for underslæb. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ved grundlovsforhør tirsdag vil 50-årig blive begæret varetægtsfængslet. Hun er sigtet for underslæb.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fyns Politi har anholdt og sigtet en 50-årig kvinde for underslæb for cirka 3,7 millioner kroner.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Hun fremstilles i grundlovsforhør tirsdag 09.30 ved Retten i Odense, hvor hun vil blive begæret varetægtsfængslet.

Kvinden har arbejdet som økonomimedarbejder, og underslæbet skulle have fundet sted i perioden 2020-2024 ved både nuværende og tidligere arbejdsgivere, skriver Fyns Politi.

Kvinden blev anholdt mandag efter en "grundig efterforskning", oplyser politiet.

/ritzau/