50-årig mand dør i brand i Helsingør
En 50-årig mand er torsdag eftermiddag blevet fundet død i sin lejlighed i forbindelse med en brand på Nordvej 3 i Helsingør. Genrefoto Foto: Free/Kent Mathiesen/colourbox
Free/Kent Mathiesen/colourbox
Nordsjællands Politi håber at kunne sige mere om årsagen til brand i Helsingør fredag morgen.
En 50-årig mand er torsdag eftermiddag blevet fundet død i sin lejlighed i forbindelse med en brand på Nordvej i Helsingør.
Det oplyser Henrik Gunst, politikommissær og efterforskningsleder ved Nordsjællands Politi.
- Klokken cirka 13.20 modtager vi en anmeldelse om en brand i lejligheden, og vi tager derud med brandvæsenet. Der er stor røgudvikling, og da de kommer ind, ser de, at der ligger en livløs mand, siger Henrik Gunst.
Den døde mand boede i lejligheden.
Torsdag omkring klokken 17.30 arbejder teknikere stadig på stedet for at fastslå, hvad der forårsagede branden. Derfor kan politiet ikke afvise, at der ligger en forbrydelse bag branden.
- Jeg regner med, at vi kan sige mere fredag morgen, lyder det fra Henrik Gunst.
De pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde