50-årig mand er alvorligt kvæstet i kollision med lastbil
En mand blev alvorligt kvæstet, og en kvinde kom lettere til skade, da en personbil og en lastbil kørte frontalt sammen ved Nørresundby. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Colourbox/Free
En lastbil og en personbil er kørt frontalt sammen i Aalborg. En mand og en kvinde - begge 50 år - er kvæstet.
En mand er kommet alvorligt til skade, og en kvinde er lettere kvæstet, efter at en personbil og en lastbil kørte frontalt sammen i Nørre Uttrup ved Nørresundby torsdag aften.
Ulykken skete omkring klokken 20.20 på Høvejen ved Aalborg Kaserner.
- Af ukendte årsager kommer personbilen med manden og kvinden over i den forkerte side af vejen og kører frontalt ind i en lastbil, fortæller vagtchef Poul Badsbjerg fra Nordjyllands Politi.
Både manden og kvinden, der begge er 50 år gamle, er bragt til Aalborg Universitetshospital.
Lastbilchaufføren er sluppet uskadt fra ulykken.
Politiet tilføjer i en pressemeddelelse, at en bilinspektør er tilkaldt for at klarlægge, hvad der skete.
Derudover søger politiet eventuelle vidner til sammenstødet.
Natten til fredag har Nordjyllands Politi endnu ikke kunnet afhøre manden og kvinden på grund af deres tilstand.
Ifølge vagtchef Poul Jørgensen vil det formentlig være muligt at tale med dem i løbet af fredagen.
- Så bliver vi forhåbentligt lidt klogere på, hvad der er sket, siger han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker