50 dage for menneskesmugling

Foto: Claus Hansen

Forsøg på indsmugling af syrisk familie uden indrejsepapirer gav 50 dage i fængsel.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 42-årig tysker af syrisk herkomst er ved retten i Nykøbing dømt til fængsel i 50 dage.

Torsdag blev han stoppet af politiet efter at være kørt fra færgen med en syrisk familie på seks som passagerer i bilen - ingen af dem havde rejsepapirer.

Tyskeren er dømt for menneskesmugling, og efter at have udstået straffen, må han ikke rejse ind i Danmark de kommende seks år.