500 kvadratmeter stor industribygning udbrændt i Odense
Det er endnu uklart, hvad der er årsagen til en større brand i nogle industribygninger i Odense mandag aften.
Tirsdag morgen står det klart, at en bygning på 500 kvadratmeter er totalt udbrændt, og selvom brandfolk fik flammerne under kontrol sent mandag, har der natten til tirsdag været brandfolk på stedet, lyder det fra Fyns Politi.
- De har gået og efterslukket, siger vagtchef Lars Fredensborg.
Han tilføjer, at tekniske undersøgelser nu skal fastslå brandårsagen.
Alarmen om branden kom klokken 19.15.
Beboere i området omkring Peder Skrams Vej fik i første omgang at vide, at de skulle holde sig indendørs med døre og vinduer lukket. Men onsdag aften fik de at vide, at de ikke længere skulle frygte den potentielt farlige røg.
På adressen ligger en håndværkerbutik ved navn Dorch & Danola, der sælger plejeprodukter til træ som træolie og linolie.
Der var ingen til stede på virksomheden, da ilden fik fat.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker