51-årig fynbo dræbt i frontalt sammenstød
En 51-årig fynsk mand er dræbt og en 32-årig lokal mand kvæstet efter et frontalt sammenstød i tæt tåge på Vilhelmsborgvej syd for Lemvig i Jylland søndag morgen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
- Den 51-årige fynbo bliver dræbt på stedet, mens den 32-årige mand er overført til Sygehuset i Viborg med svære kvæstelser, siger vagtchef Knud Lauridsen til Ritzau.
Politiet blev alarmeret om ulykken klokken 07.11 søndag morgen. Der er ingen vidner til ulykken, så politiet har svært ved at stykke forløbet sammen.
- Der er meget tæt tåge på stedet, og det kan være årsag til, at den ene er kommet over i den modsatte vejbane. Det undersøger vi lige nu, fortæller vagtchefen.
Bilinspektørerne skal undersøge årsagen til ulykken, men på grund af tågen, kan de ikke undersøge bilerne på stedet. Der er for stor risiko for nye uheld på grund af tågen. Derfor er bilerne kørt væk til nærmere undersøgelser.
Søndag eftermiddag lyder meldingen fra politiet, at den 32-årige mand er blevet lagt i såkaldt kunstig koma.
- Hans tilstand er stabil, og han skulle umiddelbart være uden for livsfare, fortæller vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde