51-årig mand blev klemt under sin egen bil og er i koma
En 51-årig mand blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter lørdag, efter at hans bil trillede over ham, mens han var ved at reparere den. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mand er lagt i kunstig koma i flere dage, efter at hans egen bil trillede over ham lørdag eftermiddag.
En 51-årig mand, der lørdag eftermiddag blev klemt under sin egen bil, er blevet lagt i kunstig koma.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Daniel Cunneely tidligt søndag morgen.
Manden bor i Kvistgård nær Helsingør og havde løftet bilen op for at reparere den.
Men af uvisse årsager trillede bilen ind over manden, da han var i gang med at reparere den.
Den 51-årige bor sammen med sin kone. Kort efter ulykken blev der ringet 112. Politiet fik anmeldelsen klokken 17.41.
Manden havde pådraget sig alvorlige skader og var ikke ved bevidsthed, da politiet nåede frem.
Der blev ydet førstehjælp på stedet, og dernæst blev manden kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han er blevet lagt i kunstig koma.
Det er planen, at den 51-årige skal være i koma i fire-fem dage. Det er ikke muligt at sige noget om mandens tilstand, før den tid er gået, fortæller vagtchefen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde