51-årig overfaldet af indbrudstyve
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen/Arkivfoto
Et indbrud i Vålse udviklede sig i går til et hjemmerøveri. Politiet leder efter to udlændinge i en bulet bil.
En 51-årig mand fra Vålse blev i går eftermiddags udsat for, hvad politiet betegner som et hjemmerøveri.
Manden kom klokken 15.35 hjem til sin bopæl på Vigvej. Her overraskede han to indbrudstyve og forsøgte at standse dem.
Den ene af tyvene løb hen mod ham og gav ham et knytnæveslag i ansigtet. Derefter stak de to mænd af i en rød Peugeot 205, som holdt parkeret et par hundrede meter fra huset.
Politi blev sendt afsted fra Nykøbing, men tyvene i den røde bil er stadig ikke fundet, og nu leder politiet efter dem og bilen, der har en bule i den ene fordør.
Tyvene beskrives som udlændinge, cirka 20-25 år og med kort sort hår. Den ene er 170-175 centimeter høj og kraftig af bygning, mens den anden er 180 centimeter høj og almindelig af bygning. En af mændene var iført en sort hættetrøje.
Hjemmerøveriet kommer efter en weekend, hvor der har været en stribe indbrud i huse på denne del af Nordfalster.
Der er i øvrigt kommet et par indbrud mere med på listen. Politiet oplyser i dag, at der mandag har været indbrud i to naboejendomme på Alstrup Skovvej og indbrud i et hus på Vigsnæsvej.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde