52-årig bilist kørte ind i skur og omkom på stedet
En 52-årig jysk mand er omkommet i en soloulykke. Manden ramte et skur, angiveligt i et fejlslagent forsøg på at rette bilen op, da den kom ned i en grøft. Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox/arkiv
En mand er søndag omkommet i en soloulykke på Brædstrupvej. Bilen trillede rundt og kurede ind i et skur.
Søndag morgen mistede en 52-årig mand livet, da han ramte et skur med sin bil på Brædstrupvej mellem byerne Åle og Tørring vest for Horsens.
Det oplyser vagtchef Jørn Lindhardt ved Sydøstjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelsen klokken 7.56 søndag morgen.
- Manden er tilsyneladende på vej ned i en grøft af den ene eller anden årsag.
- Da han forsøger at komme op på vejen igen, triller bilen rundt på taget og kurer ind i et skur ved vejen, siger Jørn Lindhardt.
Den 52-årige mand, som er fra lokalområdet, omkom på stedet. Ulykken blev anmeldt af folk i nærheden, der så eller hørte ulykken ske.
Politiet er i færd med at underrette familien.
En bilinspektør skal undersøge bilen og ulykkesstedet for at forsøge at komme årsagen til ulykken nærmere.
Også lørdag skete der en soloulykke i det sydlige Jylland.
Her var det en ung mand på 21 år, som mistede herredømmet over sin bil i en kurve på Drostrupvej ved Vejen. Bilen ramte en betonkant og landede derefter ude på en mark.
Den 21-årige blev fløjet til hospitalet med helikopter. Hans tilstand er uvis, men ifølge politiet er han stadigvæk indlagt på hospitalet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker