52-årig far anholdt: Sigtes for at bortføre sine døtre i 2014
En 52-årig mand fremstilles i grundlovsforhør fredag ved Retten i Aarhus, hvor han er sigtet for at have bortført sine tre døtre. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Ifølge politiet rejste en nu 52-årig mand til udlandet med sine tre børn tilbage i 2014 mod deres mors vilje.
Næsten et årti efter, at en far ifølge politiet bortførte sine tre børn til udlandet, er manden blevet anholdt og sigtet i Danmark.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Sagen drejer sig om en 52-årig mand, som i 2014 forlod Danmark sammen med sine døtre.
Hans hensigt var ifølge politiet, at børnene sammen med deres far skulle opholde sig i en længere periode et sted i udlandet.
Manden havde imidlertid ikke ret til at tage børnene med sig, da deres mor havde den fulde forældremyndighed. Og hun var ikke indforstået med rejsen.
Den 52-årige mand blev anholdt torsdag, da han ankom til Danmark fra udlandet sammen med to af sine døtre. De er i dag 19 og 22 år.
Den tredje datter, der nu er 24 år, var ikke sammen med dem.
Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus fredag.
Han er sigtet for børnebortførelse.
Det er foreløbig uvist, hvor familien har opholdt sig siden 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde